Renoveringen af vores ikoniske Hotel Royal er nu officielt igangsat
Vi byder vores dejlige gæster velkommen
Håndværkerne påbegyndte per 2. januar 2024 den omfattende renovering af vores ikoniske Hotel Royal på Storetorv i Aarhus’ midtby.
Der er tale om en renovering for op imod 20 millioner kroner, hvorfor der kan forventes store forandringer, men naturligvis med stor respekt for bygningen og dens historie.
Hotel Royal har gennem årene huset alt fra kongelige til kendte, og ambitionen er at skabe et boutiquehotel af international standard med respekt for den mere end 180 år lange historie.
Lad hotelchef, Line Olesen, fortælle og vise hvor langt vi er i processen ovenfor.
Renoveringen er startet 2. januar 2024
Bühlmann-koncernen har stor erfaring med forvandling og renovering af hoteller. Derfor er renoveringen af Hotel Royal planlagt ned til mindste detalje og opdelt i etaper, således vi stadig kan byde vores dejlige gæster velkommen på hotellet. Kun fra 2.-16. januar lukker vi hotellet helt mens bl.a. lobbyen forvandles.
Re-opening sker maj 2024
Den store erfaring betyder også, at den omfattende renovering allerede er færdig ved udgangen af april. Således står vi klar med en stor re-opening i maj 2024. Vi glæder os abnormt til at byde inden for til det nye Hotel Royal.
Nærmere info følger jo tættere vi kommer datoen.
Hotellet opgraderes til en helt ny standard
Bl.a. alle hotellets værelser renoveres
Det er den svenske arkitekt- og indretningsvirksomhed Semrén & Månsson, som står for designet på det nye Hotel Royal, som blandt andet omfatter en markant opgradering af hotellets nuværende 69 værelser samt fem helt nye værelser, som spænder fra penthouse og brudesuite til Kings Suite og Queens Single. Derudover kan kommende gæster se frem til at blive taget imod i en ny lobby samt nyde en champagnebrunch eller en afternoon tea i hotellets atriuminspirerede restaurant, der får navnet Queens Garden.
Selve renoveringen vil forløbe i etaper, således vi stadig kan huse vores dejlige gæster på hotellet. Således vil afdelinger/etager være lukket ned på skift. Denne metode er med stor succes benyttet på flere af Bühlmann-koncernens hoteller, mens renovering har stået på. Det betyder altså, at der er stor indsigt i og viden om, hvorledes et sådant projekt skal gribes an uden at genere gæsterne.