Hotel Royal

Ikonisk hotel i hjertet af Aarhus

Med den majestætiske domkirke til den ene side, det pulserende caféliv langs åen til den anden, det charmerende latinerkvarter i ryggen og den travle havn forude kan man ikke forlange bedre beliggenhed end hos Hotel Royal. Fra den centrale adresse på Domkirketorvet midt i Aarhus har Hotel Royal overværet verden forandre sig gennem mere end 177 år.

Alt er nyt eller nænsomt restaureret – med bevarelse af den helt specielle atmosfære, der fortsat hersker i dette historiske hotel. Siden starten i 1838 har hotellet huset både borgerskabet og tidens royale koryfæer og kulturpersonligheder. Lige fra Johanne Louise Heiberg og H.C. Andersen til Louis Armstrong. Med den gennemgribende restaurering, som er den 2. i den nuværende ejer, Jens Richard Pedersen’s ejerskab siden 1983, placerer Hotel Royal Aarhus sig i topklassen. 

Ekstravagant overnatning

Lige midt i oplevelsesrige Aarhus

Oplev et væld af aktiviteter og Aarhus´ mangfoldighed efterfulgt af forkælelse på Hotel Royal.

Hotellets placering i den ældste del af Aarhus giver masser af muligheder for at nyde byens mange tilbud. Udvid din horisont, væk sanserne til live og lad dig rive med i fantasiens og kunstens verden. Sammen med bl.a Aros – Nordeuropas største kunstmuseum – byder Aarhus på masser af oplevelser. Shopping, brostensbelagte gader og et hav af hyggelige cafeer og prisbelønnede restauranter – alt sammen i gåafstand.

Besøg Hotel Royal i Danmarks næststørste by – Smilets By.

 

Green key certificeret

Peak 12 Hotel er certificeret med det internationale miljømærke kaldet Green Key.
Det betyder, at vi opfylder en lang række miljøkrav, når det bl.a. kommer til fødevarer, energi, vand og affald. 

Nyd økologisk morgenmad​

30-60 % økologi

På Hotel Royal skal du selvfølgelig starte dagen på absolut bedste vis. Det inkluderer, efter en god nats søvn, en nærende morgenmadsbuffet, der serveres i vores imponerende morgenmadsrestaurant i Queen’s Garden.  Buffeten byder på et bredt udvalg af 30-60% økologiske råvarer af høj kvalitet.

Du kan bl.a. glæde dig til økologisk skyr med müsli, friskbagt morgenbrød fra vores lokale Emmerys, forskellige pålægsdelikatesser og kvalitetsoste, friskskåret frugt, økologisk Fairtrade kaffe og meget mere. 

Malerier af kendte kunstnere

Gå på opdagelse

Kunsten på Hotel Royal er meget vidtspændende med billeder og litografier af bl.a. Asger Jorn, Appel, Miro, Kandinsky og Nic. Petersen. Der er også ældre genremalerier af Wennewald, Høyrup og Friis Hansen. Og af Åge Jensen, F. Madsen, Wennermoes, Alex Secher og Adolf Larsen. Af nyere kunstværker kan nævnes en række billeder af kunstnere, som er – eller i deres tid var – særlig gode venner “af hotellet”. For eksempel Jørgen Nash, hans kone Lis Zwick, Teddy Sørensen, Tine Hind, Margit Enggaard Pedersen, Lene Noer, Axel Lind, Bent Holstein, Karl Johan Sennels, Hans Krull og Per Kramer.

Der er spændende billeder af multikunstnere, der både er talentfulde malere og musikere, som for eksempel Johnny Madsen og Peter Viskinde. Endelig må vi ikke glemme den polske batalje-maler, Andrzej Kowalczyk, og hans mange slagscene- og loftsmalerier. Kowalczyk har nu også færdiggjort malerier til trappeforløbet. De indeholder scener fra indvielse af Aarhus Domkirke, oprettelsen af Katedralskolen i 1520 og slutter med et panorama maleri over Aarhus by. På væggene på etagerne hænger der malerier af Dronning Margrethe, hendes far og farfar – ja, hele kongerækken helt tilbage til Gorm Den Gamle, 53 monarker i alt – også malet af Kowalczyk. Kunsten er kommet for at blive på Hotel Royal.

En del af Bühlmann

Bühlmann er værtskab og gastronomi i særklasse. Hotel- og gastronomikoncernen driver hoteller i Danmark. Udover Hotel Royal består koncernen også af vores næsten-nabo Villa Provence her i Aarhus, Scheelsminde i Aalborg, Pier 5 Hotel på Aalborg havnefront, Nørre Vosborg i Vemb, Aalborg Airport Hotel, Billund Airport Hotel, Peak 12 Hotel i Viborg, Herman K i indre København og Hotel Randers i Randers. 

Alle hoteller har deres unikke særpræg, men yder værtskab ud fra samme værdier: omhu, fleksibilitet, nærvær, passion og respekt.  

I spidsen af Bühlmann Koncernen står Anemette og Danni Bühlmann, der er tredje generation i familievirksomheden.